Efter at have været spærret inde i mit hjem i mere end et år, har jeg virkelig brug for, at komme ud at opleve verden. Jeg er ikke specielt ekstrovert, og har det typisk okay med at bruge meget tid alene. Det der generer mig er dog, at omgivelserne aldrig skifter. Jeg har stirret på de samme vægge i månedsvis, og hungrer efter noget der er nyt og spændende. Selvom jeg elsker mit hjem, og har indrettet det efter min egen smag, så er det nu begyndt at føles som et fængsel. Den indre uro vokser og vokser, og jeg har brug for at bryde ud.
På trods af denne voksende frustration, så viste det sig, at jeg er mindst ligeså produktiv når jeg arbejdede hjemmefra, som da jeg sad på kontoret. Min chef gav derfor grønt lys til, at jeg kan arbejde hjemmefra fremover. Det gav mig en idé: hvorfor ikke komme langt væk hjemmefra, når nu det er muligt igen? Jeg har mere lyst til at rejse end nogensinde før, og nu er det blevet nemt og ligetil. Så længe jeg har en internetforbindelse kan jeg blive ved med at arbejde. En tur ned igennem Europa virkede derfor som det helt perfekte eventyr.
Det var dog vigtigt for mig, at have komfort på vejen. Jeg ved at min evne til at koncentrere mig forsvinder, hvis jeg er ukomfortabel i længere tid af gangen. Hver gang jeg har været på en lang togtur, eller siddet indeklemt på et flysæde med minimal benplads, er jeg udmattet når jeg endelig når frem. Jeg ender derfor altid med, at bruge den første dag af min ferie, på at sove og komme mig over transporten. Hvis jeg skulle kunne nyde Europa, og fortsætte med at arbejde, så skulle jeg altså finde en komfortabel måde at komme rundt på. Så jeg overvejede nøje, hvilken bil jeg skulle anskaffe mig.
De få gange jeg har fløjet på første klasse har jeg altid følt mig godt tilpas, når jeg nåede frem til min destination. Selv flyveturer på over 10 timer var ikke noget problem, når jeg sad i et lækkert og komfortabelt førsteklasses flysæde. Så jeg spurgte mig selv: hvad er bilernes version af første klasse? Svaret var indlysende: det måtte da være en Mercedes!
Jeg var dog lidt skeptisk overfor at købe en luksus-bil at tage på eventyr i. Mange luksuriøse biler er nemlig rimeligt sarte, og har det ikke godt med vildt terræn eller dårligt vejr. Heldigvis fandt jeg Mercedes GLC, der løste det problem!
En mercedes glc viste sig at være det helt perfekte valg. Den giver mig perfekt komfort i løbet af dagen, så jeg ikke er udkørt efter lange køreturer. Samtidig nyder jeg godt af, at Agility Control-undervognen gør, at jeg kan køre på alle slags underlag. Jeg kan køre hurtigt på de tyske motorveje, og samtidig køre trygt og sikkert på de mest mudrede grusveje i Østeuropa.