Sådan Sikrer du at Juletræet Holder Hele Julen

Julen er nok den af vores traditioner, som flest mennesker holder af. Der er selvfølgeligt noget dejligt over alle de danske traditioner, men julen er den, der fylder mest. Hvis folk var tvunget til at opgive én tradition efter den anden, så er jeg næsten sikker på, at de fleste ville gemme julen til sidst. Det er den mest magiske årstid.

En af de ting der gør julen til noget særligt, er alle de forskellige elementer den indeholder. Julen varer hele December måned, og der er en helt masse ting, der indikerer at det er jul. Vi har julekalenderen, der overrasker med chokolade eller et lille billede hver dag. Vi har drillenisser og julesokker, der bringer noget magi ind i hverdagen. Vi server særlig julemad, som vi typisk ikke spiser på andre tider af året. Der er julepynt overalt, og julemusik i radioen. Der er aldrig den mindste tvivl om, at det nu er jul.

En af de helt centrale elementer i juletiden er juletræet. Det er juletræet der ligesom er centrum for alle de andre ting. Det er specielt tydeligt juleaften, hvor vi jo alle holder hinanden i hænderne, og danser rundt om det pyntede træ. Det er også under juletræet, at alle julegaverne ligger.

For at sikre en god jul bør man altså sikre sig, at ens juletræ holder hele julen. Der er ikke noget mere sørgeligt, end at hive juletræet ind i stuen, og så se alle nålene falde af, før det bliver juleaften. Samtidig har man ikke lyst til at vente alt for længe med at anskaffe sig et juletræ. Vi vil jo helst kunne nyde julestemningen lige fra det øjeblik, at December starter, og helt til julen er ovre. Samtidig har juletræer det med at stige i pris, jo senere vi begiver os ud for at købe dem.

Heldigvis er der nogle tricks til, hvordan du sikrer dig, at juletræet holder hele julen.

Det første du skal gøre er, at vente et par dage med at sætte juletræet ind i stuen. Lad det i stedet stå et koldt og fugtigt sted, væk fra vind og vejr. På den måde vil noget af vandet nemlig fordampe fra træet, og det hjælper juletræet med at holde sig frisk og flot i længere tid.

Du bør derefter anskaffe dig en juletræsfod som har en indbygget vandbeholder. Når træet kan blive ved med at suge vand til sig, så vil det nemlig også holde længere. Ved at tilsætte noget acetylsalicylsyre til vandet hjælper du træet med at optage væsken. Acetylsalicylsyre er den aktive ingrediens i visse typer hovedpinepiller, så det er ganske let at få fingre i.

Ved at bruge disse tricks vil du kunne anskaffe dig juletræet tidligt, og dermed få glæde af det hele julen. Det vil holde sig flot og grønt til juleaften, og måske endda et par dage længere!